Godt nytår til FLUG!

"Morten Juhl Johansen" <[email protected]>
Newsgroups gmane.org.user-groups.flug.general
Message-ID <[email protected]>
Kære FLUG'ere!
Så sprængte vi nok en gang rammerne og er kommet ind i 2007. Godt
nytår til jer alle sammen.
Ja, pludseligt starter man året som LUG-kaptajn. Efter
generalforsamlingen, hvor Mads Samsing og jeg blev bemyndiget til at
supplere bestyrelsen, bad vi Joe Sørensen om at være vor tredje
bestyrelsesmedlem - så bestyrelsen er fuldtallig og i fuld gang. Efter
at vi ikke fik så meget gang i Software Freedom Day her, besøgte jeg
den dag SFLUG i Svendborg - og det var en god dag, der kunne tjene som
inspiration til at holde sådan noget. Jeg håber, at vi kan komme i
gang i god tid i år og få gjort det godt.
Vi har nogle forskellige ting på tapetet -
Vi har fået tilbud om et foredrag om Policy Routing / Bundling af
ADSL, hvilket skulle have været i 2006, men der kom forskellige
forviklinger - og vi ser det gerne komme på plads i starten af 2007.
Jeg har talt med DK-TUG om at få et foredrag om (La)TeX. For dem, der
ikke er bekendt med dette, er det et system til at opsætte tekst til
trykning - og det er fri software. Mere om det her >
http://en.wikipedia.org/wiki/LaTeX . Da det særligt anvendes hos
naturvidenskaberne, tænkes dette foredrag afholdt i samarbejde med
universitetet. Vi er lidt underlagt, hvornår en foredragsholder kan
lave et oplæg, så det er ikke helt til at sige, hvornår dette kan finde sted.
Endelig har vi fået tilsagn om et foredrag om Ruby on Rails i stand.
Det forventes afholdt i foråret.
Vore install-caféer fortsætter ufortrødent. Når der ikke lige er andre
bud afholdes de på Ungdomshuset i Odense, men vi modtager som altid
gerne forslag og invitationer til at afholde det andetsteds. Vi ser
også gerne, hvis folk er interesseret i at holde et lille kort oplæg
om et interessant tema til en af install-caféerne. Vi har for eksempel
haft Bjerrk til at holde et oplæg om opsætning af Samba, og da vi
besøgte EDBKompagniets lokaler var der en kort introduktion til
installation og første opsætning af FreeBSD.
Der er planer om at lave en Linux-stand på universitetet en gang i det
nye år. Hvis der er nogen, der ville være interesseret i at
demonstrere et par frække Linux-desktops og pushe et par Linux-CD'er
en dag et par timer efter middag, så sig til - så sætter vi det op.
Jeg skal tilføje, at der er en arbejdsgruppe i gang med at etablere et
open source- og fri software-online-blad. Hvis der er nogen, der kunne
tænke sig at bidrage med en artikel, så kontakt mig gerne.
En anden arbejdsgruppe er i gang med at etablere et Linux-site for de
viderekomne. Det kommer til at ligge på rootaccess.dk.

Som sagt: Godt nytår.
Med håb og planer om FLUG på vingerne,
Morten

__
http://www.syntaktisk.dk

-- 
flug-misc mailing list
[email protected]
To unsubscribe send a mail to [email protected]
lmpx.com only provides a reader for public news (NNTP) servers. It is not affiliated with the servers or forums shown here and is not responsible for the content of articles, which is written by their respective authors.