Introduktion af Stavekontrolden
Morten Juhl Johansen <[email protected]> Mon, 25 Jun 2007 17:55:52 +0200
| Newsgroups | gmane.org.user-groups.flug.general |
|---|---|
| Message-ID | <[email protected]> |
På vegne af Leif Lodahl: * * * Introduktion af Stavekontrolden Kære venner, Denne meddelelse er sendt til da.speling.org, SSLUG, DKUUG, ALSLUG, NJLUG, FLUG og Mozilla Danmark med henblik på, at vi i samarbejde, kan udvikle en bedre, større og bredere ordbog. OpenOffice.org anvender den stavekontrol, som udvikles og vedligeholdes af organisationen da.speling.org. Vi har i stigende grad oplevet kritik af netop stavekontrol i OpenOffice.org og sidste år begyndte vi at diskuttere mulige løsninger. På daværende tidspunkt lykkedes det os desværre ikke at komme igennem med vores ideer hos da.speling.org og vi konkluderede derfor, at vi måtte starte et nyt projekt selv. Projektet kan findes på adressen http://www.stavekontrolden.dk hvor der også er oplysninger om kontaktpersoner og arbejdsmetoder. Vi har oplevet følgende problemer med den nuværende stavekontrol: * Ordlisten er fortrinsvis en 'flad' liste med ord * Ordlisten indeholder fortsat en del fejl * Kontrol- og rettelsesfunktionen er e-post baseret og som følge deraf lidt besværlig at benytte * Udviklingen går temmelig langsom * Licensforholdene har gjort det umuligt for os at præ-installere ordbogen sammen med OpenOffice.org * Ordlisten vedligeholdes af lægfolk, hvilket har gjort kvaliteten 'diskutabel' Vi har derfor i regi af OpenOffice.org startet et nyt projekt, som skal udvikle en ny og bedre ordbog. På sigt forestiller vi os også, at ordbogen kommer til at indeholde f.eks. synonymer m.v. Vores ordbog adskiller sig ved at være baseret på Hunspell, og ikke på Ispell/Myspell. Det er vigtig, idet Hunspell er en stærkt forbedret stavekontrolmotor, ikke mindst på dansk. Målet er, at * der ikke skal være tale om en liste med ord, men derimod en liste af grundord, kaldet lemmaer samt tilhørende bøjningsregler. * udvikling og vedligeholdelse skal foregå via en brugervenlig web-applikation * vedligeholdelse og udvikling skal kvalificeres videnskabeligt * få opmærket og kontrolleret et så stort korpus af ord som muligt Det er ikke vores ønske at konkurrere med det eksisterende projekt da.speling.org. Tværtimod: vi lægger op til samarbejde. Vi ønsker at de kompetencer, som allerede findes, skal udnyttes bedst muligt. Fremtiden Vores plan er, * at projektet (på sigt) skal frigøres fra OpenOffice.org, for at opnå bredere opbakning * at udvikle et komplet regelsæt over de danske bøjningsregler, kaldet affixdefinitioner * at tilbyde en brugervenlig grænseflade * at udvikle samarbejde med tilsvarende projekter samt offentlige myndigheder * at finde samarbejdspartnere med sprogkompetencer på højt niveau, f.eks. på de danske universiteter Projektet er i sit første stadie. Vi har fortsat meget der skal gøres, og alle bidrag er velkomne. Vi er nået langt med affix-værdierne, men mangler fortsat ord. Og så har vi endnu ikke færdigudviklet webgrænsefladen og beskrevet en godkendelsesprocedure. Vi ser meget gerne, at nye kræfter på disse områder melder sig på banen. -- Med venlig hilsen - best regards, Leif Lodahl Native-Language coordinator DA.OpenOffice.org Mail: [email protected] Blog: http://lodahl.blogspot.com/ -- flug-misc mailing list [email protected] To unsubscribe send a mail to [email protected]