Netværksstilling på SDU
"Allan Wermuth" <alw-cKpUW//[email protected]> Fri, 1 Feb 2008 08:21:49 +0100
| Newsgroups | gmane.org.user-groups.flug.general |
|---|---|
| Message-ID | <[email protected]> |
Netværksmedarbejder Stillingsbeskrivelse Ved Syddansk Universitet, IT-service, Netværk- og Sikkerhedsafdelingen i Odense er en varig stilling ledig som netværksmedarbejder med 37 timer/uge til besættelse snarest muligt. Vi har brug for en ny kollega i Netværksgruppen, da en af gruppens medarbejdere har besluttet at gå på pension i løbet af foråret 2008. Netværksgruppen er en del af Netværks- og Sikkerhedsafdelingen og gruppens hovedopgaver er at forestå driften herunder løbende udbygning af SDU's samlede netværk i alle byerne og mellem byerne. Vores nye kollega forventes at skulle varetage/deltage i følgende hovedarbejdsopgaver, der dog kan justeres efter faglige kvalifikationer: - Almindelig daglig netdrift (overvågning, fejlfinding, fejlretning herunder analyse af misbrug) - Firewall (overvågning) - Installere og videreudbygge EDUROAM og 802.1x - Varetage driften af Remote access (VPN, dial-in) - Deltage i konfiguration m.v. af switchudstyr - Etablere og vedligeholde dokumentation - Være kontaktperson for IT-service til øvrige enheder på SDU og til eksterne samarbejdspartnere vedrørende tekniske net, der anvender det almindelige ethernetværk f.eks. CTS, Galaxy alarmsystem, Buanco ADK - Deltage i kontakten til DK-Cert ved IT-sikkerhedsmæssige hændelser - Øvrige IT-opgaver af forefaldende art dels i N+S-afdelingen og dels i det øvrige IT-service og på SDU. Vi søger en medarbejder, der - har en videregående uddannelse (f.eks. cand.scient., datalog, ingeniør) eller har erhvervet viden på et tilsvarende niveau er engageret, ansvarsbevist og fleksibel er samvittighedsfuld, omhyggelig og grundig og kan vurdere, hvornår andre skal inddrages for at nå en løsning, - har et indgående kendskab til TCP/IP-baseret netværk - har kendskab til Unix/Linux, windows, Active Directory, DNS, - er god til at samarbejde og kan arbejde selvstændig såvel som i grupper - kan bevare overblikket i et hektisk miljø med mange afbrydelser - er nysgerrig og har evnen til at tilegne sig ny viden, - behersker dansk i skrift og tale samt har godt kendskab til engelsk - er rummelig, uhøjtidelig og gerne med humoristisk sans Vi kan tilbyde - et spændende og udfordrerne job mange forskelligartede opgaver med kontakt til såvel SDU som eksterne parter - et godt og inspirerende arbejdsmiljø med gode kolleger - uhøjtideligt og åbent miljø med høje kvalitetsmål for både medarbejdere og produkter, - mulighed for efter- og videreuddannelse - flekstid IT-service har en særlig vagtordning med systemovervågning på hverdage fra kl. 16-22 og i weekends og helligdage fra kl. 08-16. Det forventes at du - efter passende indkøringsperiode - deltager i vagtturnussen. Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Netværkschef Gunnar Hansen, telf. 6550 2866 eller Videnskabelig medarbejder Torben Andresen, telf. 6550 2859 Lidt om IT-service og IT på SDU IT-service har ansvaret for SDU's totale datanetværk, centrale WEB-, mail- og navneservere, IT-sikkerhed, administrative systemer m.m. IT-service samarbejder med SDU's øvrige IT-funktioner på fakulteter og bibliotek. Datanettet er et TCP/IP baseret netværk (fortrinsvis baseret på Cisco udstyr), som eksisterer på alle SDU's lokationer (p.t. Esbjerg, Flensborg, Kolding, København, Odense, Slagelse, Sønderborg). De lokale netværk er sammenbundet via forskellige løsninger til et logisk netværk. IT-service varetager SDU's forbindelse til Forskningsnettet/Internettet. I henhold til SDU's IT-sikkerhedsregler vil den ansøger, der får tilbudt stillingen, blive bedt om at forevise en straffeattest. Det forventes at straffeattesten ikke viser forhold, der er uforenelige med stillingens karakter. Vi stiler efter tiltrædelse den 1. april 2008 eller snarest mulig derefter. Ansøgning, løn og ansættelsesforhold mv. Ansættelse finder sted i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation. Der vil, afhængig af kvalifikationer, være mulighed for forhandling af tillæg i henhold til Ny Løn. Universitetet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge. Læs mere: IT-service Værdier Ansøgningsfrist: 26.02. 2008 kl. 12:00 Tjenestested: Odense Ansøgning mærket Stilling nr. 08906 sendes til: Personalekontoret Syddansk Universitet Campusvej 55 5230 Odense M eller pr. e-mail: pers-cKpUW//[email protected] -- flug-misc mailing list [email protected] To unsubscribe send a mail to [email protected]