jobs - TV 2 søger bl.a . PHP-programmør
"Morten K. Poulsen" <[email protected]>
| Newsgroups | gmane.org.user-groups.flug.general |
|---|---|
| Message-ID | <[email protected]> |
PHP-udvikler (sputnik.dk) Er du en haj til PHP? Har du indsigt i videostreaming? Har du lyst til at være med til at videreudvikle Danmarks førende video-on-demand-tjeneste TV 2 Sputnik? Har du erfaring med at få noget fra hånden og arbejde målrettet og effektivt? Har du lyst til at arbejde i et af Danmarks største mediehuse - og se dine ting blive brugt af hundredtusindvis af danskere? Så har du chancen nu. TV 2 Interaktiv søger en dygtig PHP-programmører med indsigt i video-streaming til at deltage i videreudviklingen af TV 2s succesfulde net-tv-tjeneste TV 2 Sputnik, hvor man kan se tv-programmer og film, når man selv har tid og lyst. Du får base på TV 2 på Kvægtorvet i Odense sammen med ca. 30 kolleger, der spænder over alt fra kodere, journalister, grafikere og projektledere. Stillingen er i første omgang en fuldtidsfreelance, men kan på sigt evt. konverteres. Du skal have kendskab til objektorienteret programmering og principper og føle til godt tilpas i et Unix miljø, samt have erfaring med PHP-programmering, XML og database (SQL). Udover godt kendskab til HTTP, XHTML og XML standarder, skal du desuden helst have erfaring med Window Media Streaming og / eller andre video formater, samt CVS versionsstyring eller lign. Vi forventer at du kan arbejde struktureret og selvstændigt med større projekter, og at du er god til at dokumentere dine ting. Vi ser gerne, at du er uddannet datalog, ingeniør, datamatiker eller lignende, men det er ikke noget krav. Du skal være indstillet på at arbejde i et hektisk og spændende miljø, hvor TV 2 Sputnik er med helt i front, når det gælder udvikling af fremtidens mediebillede. Flash-udvikler (tv2.dk) Kan du få alting til at ske i Flash? Har du erfaring med at bruge dine evner til at skabe sjove, underholdende og skæve spil til nettet? Har du lyst til at arbejde i et af Danmarks største mediehuse - og se dine ting blive brugt af hundredtusindvis af danskere? Så har du chancen nu! TV 2 Interaktiv søger landets mest kreative flash-udvikler til at gøre tv2.dk og TV 2s øvrige sites endnu mere levende og vanvittige (se bl.a. zulu.dk/spil). Du skal have erfaring fra enten web- eller reklameverdenen og mestre 3D overbevisende. Du får base på TV 2 på Kvægtorvet i Odense sammen med ca. 30 kolleger, der spænder over alt fra kodere, journalister, grafikere og projektledere. Dit primære arbejdsområde vil være at skabe spil og andre underholdningselementer til bl.a. zulu.dk og tv2.dk, som tilsammen udgør en af Danmarks største webportaler. Du har erfaring med at programmere i Flash og kan selv skabe de grafiske rammer for dine kreationer. Du har erfaring med at lave spil - og du har evnen til at lave et velfungerende gameplay. Vi vil meget gerne se eksempler på spil og andre Flash-produktioner, du tidligere har produceret. Du kommer til at arbejde i et dynamisk og travlt miljø sammen med andre kreative ildsjæle. Forretningsudvikler (Odense) Har du næse for at få nye kommercielle forretningsområder til at vækste med succes? Har du drive til at arbejde i et af Danmarks største mediehuse og være med til at forme den kommercielle fremtid for os på de nye interaktive medier? Så har du chancen nu. TV 2 Interaktiv søger en ambitiøs og omhyggelig forretningsudvikler (Business Development Manager), der hands-on vil varetage en række nye forretningsområder for TV 2 på bl.a. internettet med et kommercielt sigte på en række nye forretningsområder, som vi er på vej ind i. Du får base på TV 2 på Kvægtorvet i Odense sammen med ca. 30 kolleger, der spænder over alt fra kodere, journalister, grafikere og projektledere. Du referer direkte til chefen for TV 2 Interaktiv, Rune Bech. TV 2 Interaktiv har ansvaret for en lang række medieplatforme, og mange af vore nye kommercielle akvititeter går på tværs af dem alle: Vi står for TV 2s stadig mere profitable aktiviteter på nettet med portalerne tv2.dk, zulu.dk, charlie.dk og flere på vej. Vi forestår TV 2s tekst-tv, der i stigende grad får kommerciel betydning. Ligesom vi har ansvaret for TV 2s betalingstjeneter på det mobile område samt successen TV 2 Sputnik, hvor man man selv bestemmer, hvad man vil se hvornår. Vi har i de senere år mangedoblet TV 2s omsætning på brugerbetaling på disse platforme og agter at fortsætte denne aggressive vækst. Du vil blive primus motor i dette arbejde, og du skal være fokuseret på at skabe resultater, der kan ses og måles. Af konkurrencehensyn ønsker vi ikke at beskrive dine arbejdsopgaver nærmere her, men vil naturligvis uddybe dem nærmere ved en personlig samtale. Marketing manager (Odense) Er du en idérig og målrettet marketinghaj, der både kan opfinde opsigtvækkende kreative kampagner samtidig med, at du kan styre afviklingen og spore effekten? Har du lyst til at arbejde i et af Danmarks største mediehuse og se dine ideer eksponeret på Danmarks førende tv-kanal og website? Så har du chancen nu. TV 2 Interaktiv søger en dygtig marketing manager til at professionalisere markedsføring og eksponeringen af TV 2s mange interaktive produkter. Du får base på TV 2 på Kvægtorvet i Odense sammen med ca. 30 kolleger, der spænder over alt fra kodere, journalister, grafikere og projektledere. TV 2 Interaktiv udspyr et hav af kreative produkter: Fra indholdet og tjenesterne på vores web-portaler (tv2.dk, zulu.dk og charlie.dk) over services på mobil-telefoner og tekst-tv til vores nye succesfulde bredåndskanal TV 2 Sputnik, hvor man selv bestemmer, hvad man vil se, hvornår. Vi ønsker at styrke markedsføringen af disse platforme og produkter både for at øge kendskab og besøgstal men også for at øge omsætningen på vore kommercielle produkter. Du skal således være kommercielt fokuseret på at skabe resultater, der kan ses og måles. Din opgaver er mangeartede og vi forventer, at du er et multitalent, der kan handle selvstændigt. Blandt opgaverne kan nævnes: - Lægge marketingplaner for vores platforme, deres tjenester og produkter. - Idéudvikle det kreative materiale til både web-bannere, tekst-tv- henvisninger, print-annoncer som tv-spots og styre propduktionen heraf. - Sikre succesfulde krydshenvisninger mellem platformene. - Følge og spore effekterne og justere kampagnerne herefter. -- flug-misc mailing list [email protected] To unsubscribe send a mail to [email protected]