Asterisk
Bo Thorsen <[email protected]>
| Newsgroups | gmane.org.user-groups.flug.tech |
|---|---|
| Organization | Thorsen Consulting ApS |
| Message-ID | <[email protected]> |
Hej folkens, Vi skal have installeret nye telefoner her i kontoret, og IP telefoni virker som vejen frem. Spørgsmålet er så, om det skal være en asterisk baseret eller jeg skal købe opsatte systemer. Vi har 4 folk siddende her dagligt, som skal have en telefon på skrivebordet hver. (Jeg har overvejet softphones, og valgt det fra.) Vi har ikke (endnu) brug for direkte numre til de enkelte skriveborde udefra, der skal bare være et enkelt nummer som kunder ringer til og så kan vi stille om, om nødvendigt. Der skal være telefonsvarer på, men kun en enkelt for hele firmaet. Det vil dog være rart at vi kan "sende" beskeder til en enkelt person. Vi har også en fax, der skal kunne modtage på et separat telefonnummer. Jeg har foreløbig fundet to alternative systemer, som har fordele og ulemper: Asterisk baseret: Vi har allerede en Linux server, der står og fungerer som mail server. Den kunne godt håndtere en asterisk også. Fordelene ved denne løsning er, at alle muligheder er åbne. Ulemper: Vi skal selv administrere bæstet (det er en *meget* stor ulempe, da uptime krav på systemet selvfølgelig er ret høje). Desuden har jeg haft problemer med at finde ud af at få faxen sat til sådan et system. Jeg kunne også forestille mig at jeg hurtigt ville være interesseret i at købe en decideret maskine til asterisk, og så ville det hurtigt blive dyrere end løsningen nedenfor. Alternativet er et system med færdige æsker. Redspot sælger Linksys modeller, og de fås billigere i Proconsult og SHG. Sådan et system vil eksempelvis bestå af en SPA-9000 gateway (i stedet for asterisk) til 2000 kr og SPA-941 telefoner til 660 kr stykket. Fordelen ved det her er, at man stort set bare skriver IP telefoni udbyderens info ind i gatewayen, og så konfigurerer hele systemet sig selv. Faxen kan sættes til bag i gateway. Ulemperne her er, at har vi brug for linje nr 5 koster det en opgradering af gateway til 2.000 yderligere, samt at der ikke er telefonsvarer i den. Telefonsvareren kunne laves med asterisk, og der ville så være den store forskel, at den ikke længere ville være livsnødvendig. Just Do It(TM) teknologi tiltaler mig vældig meget. Men jeg er også klar over at vi har alle muligheder åbne med en dedikeret asterisk server. Jeg er mægtig interesseret i at høre fra nogen, der har praktiske erfaringer med IP telefoni. Med venlig hilsen, Bo Thorsen. -- Thorsen Consulting ApS - Qt consulting services http://www.thorsen-consulting.dk -- flug-teknik mailing list [email protected] To unsubscribe send a mail to [email protected]