Perl 6 Hackathon på OSD 2010

[email protected] (Jonas Brømsø Nielsen)
Newsgroups perl.copenhagen
Message-ID <[email protected]>
Til Coord,

Copenhagen Perl Mongers har et stykke tid haft en ide om at afholde en Perl 6 hackathon i København.

Efter at have læst jeres opråb til open source relaterede foreninger og grupperinger, fremkom ideen at det måske var oplagt at undersøge om det ville give mening at afholde vores Perl 6 hackathon i forbindelse med Open Source Days 2010.

Hackathonen vil blive en kode marathon hvor vi overordnet vil forsøge at bidrage med så meget som muligt til Perl 6 udviklingen i form at reference/eksempel implementationer, samt bidrag til specifikationstesten af Perl 6 implementationen Rakudo - udover generel diskussion, undervisning samt udbredelse af viden om Perl 6 og Parrot VM.

Vi vil invitere en række af Perl 6 Core udviklerne, for at disse kan hjælpe os med at bidrage mest effektivt og samtidig kan vi udover bidrag hjælpe til at disse udviklere bliver fysisk eksponeret overfor hinanden, noget som vi har hjulpet med tidligere og som vi har fået meget ros for (dette var ifm. YAPC::Europe 2008 på CBS i København).

Vi arbejder på at få afklaret hvem som vi skal have inviteret, følgende personer er indtil videre blevet udpeget som kandidater (i alfabetisk orden):

- Carl Masak
- Jonathan Worthington
- Larry Wall
- Martin Berends
- Moritz Lenz
- Patrick Michaud

Vi arbejder på at få beskrevet for behov fysiske rammer, så som whiteboards, flip-overs, netværk, borde og stole. Vi vil nok forsøge at begrænse antallet af aktive deltagere, samtidig med at vi vil være så åbne som muligt overfor interesserede OSD deltagere.

Copenhagen Perl Mongers vil være organisatorer af arrangementet og vi vil selv stå for sponsorering og invitation af de ovennævnte folk samt alt det praktiske omkring afviklingen, vi vil tilstræbe at OSD coord bliver minimalt belastet af arrangementet - dog mener vi at det er god ide at lægge det sammen/samtidig med OSD da relevansen og open source aspektet er så klart.

Perl 6 er en community implementation af den naturlige forsættelse af Perl 5. Perl 6 bliver baseret på den åbne virtuelle maskine Parrot. Udviklingen foregår globalt ved brug af det distribuerede versionskontrol systemet Git.

Ser frem til at høre fra jer.

jonasbn, på vegne af Copenhagen Perl Mongers

Referencer:

Parrot VM, http://www.parrot.org/
Perl 6, http://www.perl6.org/
lmpx.com only provides a reader for public news (NNTP) servers. It is not affiliated with the servers or forums shown here and is not responsible for the content of articles, which is written by their respective authors.