Re: [dk-tug] LaTeX-InDesign

Ask Holme <[email protected]> Tue, 17 Feb 2015 16:18:56 +0100
Newsgroups gmane.comp.tex.danish
Message-ID <CA+VtgDHftHwaPWBVzMAgpdnP7tkDQWg5KXdNxPZznvaEPgHKSQ@mail.gmail.com>
Hej Sven

Lige umiddelbart lyder det som om at LMFK gerne vil lave den grafiske
opsætning selv. Det kan være svært at gøre ud fra en PDF fil, da pointen
med den netop er at den grafiske opsætning låses ved generering.

I forhold til MathType så er det nogle år siden jeg har brugt det, men
dengang betød "forstår tex" at man kunne skrive LaTeX matematik i MathType
vinduet (til de uindviede er MathType et word-plugin, hvor man i et særligt
vindue kan indtaste formler der så indsættes som vektor-grafik i selve
worddokumentet). Normalt skal man i MathType bruge en række menu'er eller
kompliceret genveje for at skrive de forskellige matematiske symboler. Tex
understøttelsen består så i at man også kan skrive fx \sum_{i=0}^{n} og det
oversætter den så til MathType format.
MathType kan således ikke læse et LaTeX, men kun selve formel koden.

Så en mulig løsning ville have været at du klippede formel koderne ud af
LaTeX filen, hvorefter han så ville kunne indsætte dem i MathType plugin'et
og derved selv kunne indstille fonten.
Uanset hvad bliver det hurtigt ret omstændigt og det skyldes simpelthen at
de forskellige opsætningsværktøjer ikke i særlig stort omfang er indbyrdes
kompatible.



2015-02-17 15:12 GMT+01:00 Sven Erik Morsing <[email protected]>:

> Hej
>
> Er der nogen, der har erfaringer med/kommentarer til LaTeX i samspil med
> InDesign og MathType?
>
> Min oplevelse:
> Jeg har skrevet et LaTeX-dokument og compileret med PDFLaTeX. Måske er det
> nødvendigt at nævne, at jeg bruger Linux som OS.
>
> Sendte pdf-filen til optagelse i LMFK-bladet (fagblad for matematik-,
> fysik- og kemilærere i gymnasiet).
>
> Det viser sig, at man ikke kan bruge min pdf-fil, da man bruger
> InDesign/MathType. Jeg får at vide, at man gerne vil have formlerne i et
> format, de kan læse. (Det er dog uklart for mig, hvad det betyder -- hvad
> er det for et format?)
> Der nævnes bl. a. Word.
>
> Jeg sender tex-filen, da jeg på nettet får indtryk at, at MathType forstår
> tex.  Men redaktøren kan ikke få fat i mine formler (jeg gætter på Windows
> gør, at klarteksten ikke vil åbne -- ukendt filtype-agtigt (Jeg glemte at
> omdøbe til .txt)).
>
> Senere får jeg et forslag om, at konvertere med LaTeX2rtf (Jeg tænker
> rtf!?). Han vil gerne have min formler som eps, hvilket han får.
>
> Jeg har nu set korrekturen og kan se, at mine formler ikke ganske matcher
> fonten i brødteksten -- men det er dog tåleligt.
>
> Er det helt håbløst at bruge TeX, hvis man ikke selv skal printe
> ud/publicere? Jeg går i den vilfarelse at tro, at pdf er en standard. Eller
> kan jeg have ret i at mene, at redaktøren ikke har givet mig tilstrækkelige
> oplysninger. Fx: kunne TeX-koden faktisk være blevet brugt i stedet for eps?
>
> HowTo Linux-LaTeX-pdf ---> InDesign, "that's the question"!
> (-- under Linux).
>
> Vh
> --
> Sven Erik Morsing
> _______________________________________________
> dk-tug.tug mailing list
>